Introduktion

Katrine blev født den 12. januar 2006 klokken 23.15, efter 17 timer med veer.

Hun målte 48cm og vejede 2640 gram.

Fødslen var nem og lige efter bogen. Jeg var vågnet med uro over lænden klokken 6 om morgenen, men der gik en times tid inden det gik op for mig at der var regelmæssighed mellem uroen, og så kunne jeg da ikke sove mere, for så var jeg klar over at det var veer.

Veerne tog til i løbet af dagen, og omkring klokken fem om eftermiddagen, begyndte jeg at bløde og tænkte jeg nok hellere lige måtte en tur op på sygehuset. Jeg kørte derop med taxa, men på fødegangen var de sikre på at jeg ikke var ved at føde, for der var jo stadig 11 dage til min termin.

Det tog 3½  timer at overbevise personalet på fødselsgangen at jeg altså VAR ved at føde, så da det endelig gik op for dem at jeg altså havde ret, SÅ var der nogle der fik travlt med at skaffe en fødestue i en fart. De blev først overbeviste om at jeg var ved at føde da vandet gik klokken 20.30 og veerne tog til. Jeg havde dog stadig ikke åbnet mig mere end en sølle centimeter.

Derefter gik der en times tid til halvanden med veer igen, uden at der rigtig skete noget. Jeg havde bare den ene ve oven i den anden, der var efterhånden ingen pauser imellem dem.

Veerne havde så gjort deres arbejde, for  i løbet af en times tid eller lidt til, havde jeg pludselig åbnet mig til 7 centimeter, og så var der IGEN en der fik travlt. Denne gang jordemoderen med at gøre fødebriksen klar og de tilhørende 'instrumenter'.

en times tid senere så Katrine dagens lys.

Jeg fulgte den sidste del af fødslen halvt siddende, og ved at kigge i et spejl de havde stillet op til samme formål.

Det var bare SÅ fantastisk... at se sit eget barn blive født.

Hun var en uge inden fødslen vurderet til at veje 3 kilo. Men det første jeg tænkte da jeg så hende var, det der er ikke tre kilo... og først derefter tænkte jeg på om det nu var en pige eller dreng...  og det var jo så vores højt ønskede lille pige.

Jeg fik hvad de kaldte en 'standard rift' dvs. en revne i mellemkødet på 2½ centimeter, som måtte sys. Men jeg var blevet bedøvet i mellemkødet kort inden katrines ankomst fordi jordemoderen regnede med at skulle klippe for at undgå at jeg revnede, men det nåede hun slet ikke , for pludselig var katrines hovede ude. Så jeg fik lidt ekstra bedøvelse lidt længere inde i kødet, og blev så syet sammen.

Efter et par timer yderligere på fødestuen, fik Katrine tøj på. Det var farmand der gav hende det på. Jeg sad på en taburet ved siden af og kiggede på. Efter endnu en times tid blev vi fulgt til barselsgangen som har til huse på etagen nedenunder fødegangen. Da var klokken 4 om morgenen, og alle andre sov jo så vi listede rundt. Jeg var for opstemt til at sove, så jeg listede ind i opholdsrummet med katrine, og sad så ellers med hende i armene resten af den tidlige morgenstund, og gik først tilbage til min seng klokken 7. sov en times tid, så blev vi vækket og fik morgenmad.

Derefter fulgte nogle dejlige men hårde dage. De var dejlige fordi alt var godt overstået, jeg hyggede mig med de andre mødre og deres børn - men det var hårdt fordi jeg lå på en fire sengs stue, og når ikke det ene barn var vågent om natten, ja så var et af de andre. En enkelt nat fik ingen af os søvn, for børnene afløste hinanden på skift med at græde. Puha, sikke en nat.

Vi kom hjem på 5. dagen, og så skulle hjemmelivet jo til at begynde. Dejligt men en smule skræmmende.